Birgit & Steffen

Musik til enhver lejlighed - Måske gratis!

Til enhver festlig lejlighed hører god musik.

Vi har et festligt musikprogram, som vi glæder os til at underholde med til jeres fest. Vores repertoire består af rock, blues, country, pop og ballader. Numre de fleste kan synge med på.

Ok! Vi tilstår. Vi kan rigtig godt lide Neighbours & Friends, som vi gerne spiller numre fra, men vi elsker også de gode gamle rock- og blues-numre fra eksempelvis Gary More, Creedence Clearwater Revival, Kim Larsen, Beatles, John Mogensen og Rolling Stones.

Vi har også gode cover-numre af Metalica, Deep Purple og Bob Dylan.

Fra den stille afdeling har vi numre af eksempelvis Beatles, Garth Brooks, Frank Sinatra, Paul Anka m.fl.

Med andre ord sørger vi for musik til dinner og dans - og selvfølgelig også til "syng med".   Vil du lufte stemmen? Så har vi mikrofonen.

Lyt til nedenstående eksempler på vores musik. Der er tale om liveoptagelser - sådan vil det også lyde hos jer.